IT på Onsbjerg Lilleskole

Picture

Onsbjerg Lilleskole bruger SkoleIT som leverandør af skolens IT-løsning. Alle børn og voksne på skolens har adgang til “Cloudroom” – Det digitale skrivebord i skyen. Alle har et online skrivebord, som er et individuelt skrivebord med programgenveje, dagens program, delte dokumenter og personlige beskeder på en og samme side. Det er muligt at samarbejde online, skrive i de samme dokumenter, dele sit arbejde med hinanden og fortsætte derhjemme med det arbejde, man har lavet i skolen — alene eller sammen med andre.

Der kan arbejdes på denne måde, uanset hvilken maskine man har. Børnene kan arbejde på iPad, pc, Mac, Androidtablet eller sågar deres smartphone. I undervisningen på skolen bruger vi Chromebooks, som er en ny og banebrydende computer til at arbejde online.

Undervisningsportaler inddrages i stigende grad i undervisningen, ligesom kommunikation omkring skole/hjem-samarbejdet og børnenes skolearbejde i høj grad foregår online.

I alle klasselokaler er der store touchskærme, hvilket giver læreren gode muligheder for at integrere IT i undervisningen.

Så veludbyggede IT-faciliteter giver gode muligheder for undervisningsdifferentiering og inklusion. De digitale værktøjer, der bliver stillet til børnenes og lærernes rådighed, gør det muligt at tilrettelægge og udfordre det enkelte barn med hensyn til fagligt niveau, valg af arbejdstempo og læringsstil. Alle børn kan arbejde med det samme emne på forskellige niveauer og med hjælperedskaber tilpasset den enkelte.

        IMG_7972              IMG_7357

I kan læse mere om SkoleIT her.