Samsøs frie lilleskole på nettet

Medarbejdere på Onsbjerg Lilleskole


Jacob Mohr Nielsen. Skoleleder, lærer i matematik og fysik.
Jeg er født i København i 1968, hvor jeg i 1994 blev uddannet Civilingeniør. Efter at have arbejdet 9 år som ingeniør i København, var det i 2003 tid til luftforandring og jobforandring, så jeg flyttede med min kone Tatiana, vores søn Vladislav og vores dengang ufødte datter Maria til Samsø i sommeren 2003.
På Samsø har jeg arbejdet 4 år på Nord-samsø Efterskole, hvor jeg har har haft en dejlig tid, og har lært en masse om at være lærer for unge mennesker. Da vi flyttede til Samsø, begyndte vores søn på Onsbjerg Lilleskole, og jeg har derfor fulgt skolen tæt lige fra den første tid. Jeg har altid syntes, at Onsbjerg Lilleskole har et spændende skoletilbud med såvel faglige som kreative udfordringer for eleverne, og har været glad for det tætte og trygge samarbejde, der er mellem elever, skole og hjem. Da jeg fik muligheden for at blive en del af lærerstaben på skolen, slog jeg til.
I to år var jeg lærer på Onsbjerg Lilleskole, og i 2009 fik jeg muligheden for at være administrativ leder. I august 2010 blev jeg skoleleder for Onsbjerg Lilleskole. Det er en meget spændende udfordring at være leder af en skole, der er i en så dynamisk og positiv udvikling, og som har så høje ambitioner omkring børnenes sociale- og faglige udvikling.


Morten Møller. Faglærer i engelsk, billedkunst, idræt, temafag og fortælletime.
Jeg bor sammen med min kæreste Lea og vores fire livlige børn lige udenfor Ballen på en nedlagt landbrugsejendom nær stranden i god natur. På ejendommen ligger vores galleri "Skulpturværkstedet", hvor der arbejdes i mange forskellige materialer  I fritiden laver jeg skulpturer i mange spændende materialer, og min kæreste arbejder med keramiske skulpturer.
I 1993 besluttede Lea og undertegnede at uddanne os til skolelærere på den frie lærerskole, og vi afsluttede uddannelsen i 1999. Derefter flyttede vi til Samsø. Jeg startede på Samsø Friskole, blev der i ca. 3 år, og fik derefter stilling på Samsø Efterskole, hvor jeg tilbragte 5 år.
Jeg har tilbragt 5 gode år på Onsbjerg Lilleskole, hvor alle har en vigtig plads i hverdagen, og håber at kunne blive ved i mange år endnu. Som lærer ser jeg skolen som en levende og udviklende skole, som er i stand til at udvikle og danne det enkelte barn. Jeg ser frem til mange gode år.


Lea Grau Thomsen. Klasselærer og dansk i ældste, billedkunst i yngste samt et samarbejde om en ugentlig dansklektion, støttelærer for tre elever samt en ugentlig madlavningsdag.
Jeg er uddannet lærer fra den Frie Lærerskole med linjefagene: dansk, religion og billedkunst.
I sommeren `99 flyttede jeg til Samsø som nyudsprunget lærer sammen med Morten, og vi har siden fået fire dejlige piger, et skønt sted at bo med plads til drømme, kreative værksteder og et lille galleri samt et godt skoletilbud. De to ældste, Dagmar og Alberte, går på Onsbjerg Lilleskole og trives særdeles godt i det nære læringsmiljø, der kendetegner skolen.
Selv har jeg fået en bred faglig og pædagogisk erfaring som lærer på Samsø; først som klasselærer på mellemtrinnet på Samsø Friskole siden som efterskolelærer på Samsø Efterskole, hvor jeg primært har undervist de ældste elever i prøveforberedende fag som dansk og religion samt specialundervisning, blandet sport og keramik. Efter fem udfordrende og givende år på efterskolen valgte jeg at holde en pause som lærer og arbejde som pædagog i Børnehuset. Nu er jeg så tilbage i lærerfaget med fornyet energi. Jeg glæder mig til samværet med børn og unge i det nære læringsmiljø, glæder mig til at dykke ned i fagene og i samspillet med eleverne få undervisningen til at løfte sig op på det niveau, hvor læring bliver sjovt og spændende og vækker lysten til at fordybe sig og lære mere.


Anne Kristine Lerstrup. Klasselærer i Mellemklassen og underviser i dansk, engelsk, temafag og madlavning. Har desuden ansvar for køkken og udlejning.
I sommeren 2009 startede jeg på Onsbjerg Lilleskole, og her har jeg i den grad muligheden for at bruge alt hvad jeg kan i et givende samarbejde mellem børn, forældre og ansatte. Her er jeg en del af et udviklende miljø, der vægter nærvær, faglighed og kreativitet højt. Det glæder jeg mig meget over. 
Jeg er født i København og opvokset ved Holbæk. Her stiftede jeg famile, og uddannede mig til lærer. Efter at have arbejdet et par år i en folkeskole blev jeg ansat i en billedskole for børn og som handicaphjælper. Siden jeg flyttede til Samsø i 2003, har jeg arbejdet på museet, været handicaphjælper, vikarieret på skoler, i børnehave og arbejdet med fødevarer og restauration.
Jeg bor i Nordby i mit hus, der også er base for min yngste datter, der går på efterskole. Jeg er glad for at male, og udstiller indimellem mine ting hjemme eller andre steder.


Jesper Manniche. Klasselærer hos de yngste. Underviser i dansk, matematik, temafag og natur & teknik.
Jeg er født i Vanløse i København, og boede der, til jeg blev 11 år. Herefter flyttede jeg til Holbæk egnen. Jeg er læreruddannet fra Holbæk Seminarium årgang 2007 med linjefagene: dansk, engelsk, biologi og religion, men før dette tog jeg grundforløbet som Skov-og landskabsfagtekniker på Roskilde Tekniske Skole, da naturformidling altid har interesseret mig. Under min studietid arbejdede jeg på Holbæk Lilleskole med de yngste klasser. Efter min uddannelse har jeg arbejdet som klasselærer i overbygningen på Herningsholmskolen i Herning. Jeg ville dog gerne tilbage til en skole, hvor fokus lå mere på nærvær, det sociale og det kreative, så det var yderst heldigt, at et job netop blev ledigt her på skolen. Jeg er et naturmenneske, samt meget interesseret i teater - har selv spillet en del teater, blandt andet på Holbæk Museum. Desuden ynder jeg meget at bevæge mig ud i fortællerkunstens mange facetter. Herudover hjælper jeg på frivillig basis til på Falkecenter Samsø med skoletjenstlige opgaver. Jeg er i juli 2010 flyttet med min kone Rikke til et lille landsted ved Brundby, hvor vi kan få lov at dyrke vores indre bonderøv - hvilket vi er rigtig glade for Min kone, Rikke, er en åben og kreativ sjæl, som er uddannet Retail Manager fra Teko i Herning. Hun er nu startet fuld tid på sin internetvirksomhed, morfarsmoustach.dk. Vi trængte til fred, ro, natur, bæredygtighed og nærvær, derfor rykkede vi teltpælene op af den jydske muld og drog til den innovative ø i midten. Ser frem til mange gode år :)


Jeanett Wistisen, ansat i skolens SFO.
Jeg flyttede til Samsø i 1999 sammen med min mand og mit første barn, Oliver. Senere er Josefina kommet til, og vi bor i Tranebjerg på et nedlagt landejendom med alle vores dyr.
Jeg er fast voksen i skolens SFO, og det har jeg været siden 2005.
Begge mine børn går på Lilleskolen, så jeg er både ansat og forælder.
Jeg er rigtig glad for min arbejdsplads og mine kolleger.


Linda O'hagan, Pædagog i skolens SFO.
Jeg har boet på Samsø siden 1997. Jeg er uddannet pædagog og har arbejdet henv. på socialpædagogisk opholdsted, sfo og klub, børnehave og sidst i en årrække i kommunens familieafdeling. Jeg har to børn, Dan på 28 år der bor i Århus og Clara på 8 år.
Jeg har boet på Onsbjerg Lilleskole i skolens spæde start og har derfor på sidelinjen kunnet følge med i dagligdagens hyggelige stunder. Så det at blive ansat på skolen er for mig, lidt som at komme 'hjem' igen.
Jeg oplever Onsbjerg Lilleskole som en levende, varm og dynamisk skole, med plads til os alle sammen - med vores forskelligheder.. Jeg kalder den 'den lille skole med det store hjerte' og det er jeg stolt af at være en del af...;O)


Lars Bukdahl Magnussen, pedel og meget mere.
Jeg er født i Århus i 1964. I 1970 flyttede vi til Galten, hvor jeg mere eller har opholdt mig, til vi i 2006 flyttede til Samsø. Samsø er ikke helt ukendt for mig, da Bukdahl-familien i flere generationer har boet her. I 1991 ophørte mit ungkarleliv, da jeg mødte min kommende kone, Britt Bachstien, dagplejer i Tranebjerg. Vi blev i 1995 forældre til Mathilde, som går i 7. klasse på Tranebjerg Skole. I 1996 byggede vi nyt hus i Galten, men efter 10 år i et fiks og færdigt hus - og inden Mathilde blev teenager, trængte vi til nye udfordringer. Dem har vi så fundet i en gammel gård i Tranebjerg, som vi er i gang med at istandsætte. Jeg er uddannet møbelsnedker, FN soldat 1½ år på Cypern, har en højere handelseksamen fra Skanderborg Handelsskole, ½ år på Oure idrætshøjskole med speciale/trænerudd. i slagbold(tennis, badminton og golf), 14 år som tjenestemand ved Post Danmark, de senere år som tillidsmand. Min fritid bruges på husrenovering og golf, med handicap på 6,3. Jeg er glad for mit arbejde på Onsbjerg Lilleskole blandt gode kollegaer og glade elever. Mine opgaver spænder vidt fra planlægning til udførelse af div. arbejdsopgaver med lærere, forældre og elever. Vi har fået sat mange opgaver i gang, så der er nok at tage fat på fremover.


Bestyrelsen på Onsbjerg Lilleskole

Skolens leder er "født" medlem af bestyrelsen (uden stemmeret), mens alle andre medarbejdere kan deltage i møderne, hvis de ønsker det.

Bestyrelsens valgte medlemmer er:


Lise-Lotte Malik, formand.
Mit navn er Lise-Lotte Malik, jeg er 44 år og gift med Peter Malik. Sammen har vi Sara på 7 år. Det er nu 3 år siden vi flyttede til Samsø og det har vi ikke fortrudt. Vi har alle tre fået tid og energi til rigtigt at dyrke vores fritidsinteresser, vi nyder livet og alle øens herligheder.
En af herlighederne er Onsbjerg Lilleskole, et godt og gennemtænkt skole-tilbud til de der gerne vil give deres børn lidt ekstra med i rygsækken den dag de skal videre på livets landevej. Initiativtagerne til skolen er en lille gruppe lærere, der gerne vil lave god skole, hvor der er plads til liv glæde og udfordringer. Det er lykkedes dem til fulde. Man fornemmer klart at de er der fordi de kan lide det. Der er en rar atmosfære og børene stortrives.
Det er hvad jeg kalder god skole. Et sådan projekt støtter jeg med glæde op om, bl.a. ved at gå aktivt ind i bestyrelsesarbejdet.

Palle Kristensen, næstformand.
Jeg er 40 år og mine dejlige børn, Patrick og Natasja går i henholdsvis 1. og 3. klasse på Lilleskolen.
Jeg synes Onsbjerg lilleskole er en attraktiv skole. F.eks. er der niveaudelt undervisning, klasserne er ikke så store og lærerne har et godt overblik i timerne.
Jeg fik mulighed for at komme i skolebestyrelsen for tre år siden og her vil jeg være med til at arbejde for, at det fortsat er en god og attraktiv skole.

Jacob Nørby Stück, kasserer.

Jeg er 45 år, gift med Kate og sammen har vi Nathalie, som startede i Lilleskolen for snart et år siden. Vi har boet på Samsø siden 2001, hvor vi ”kom til” at tage ud at se på huse her på Samsø, og derfor forelskede os lidt hovedkulds i den nedlagte landejendom på Brede Blok, som vi stadig er i gang med at få sat i lidt bedre stand.
At vi valgte bylivet fra og flyttede fra Roskilde til Samsø er bestemt noget, vi har været meget glade for, og at jeg nu vælger at deltage i bestyrelsen på Lilleskolen er fordi det for mig er naturligt at være med til at støtte op om og forme den – i øvrigt - velfungerende skole, hvor vores barn er meget glad for at gå.

Maja Dahl.

Anja Holm Guldborg, suppleant.

Mit navn er Anja og jeg er 29 år. Jeg er mor til Nikolaj, der går i 1. klasse på Onsbjerg Lilleskole, til Anna på 4 år og Peter på 15 måneder. De skal også på Onsbjerg Lilleskole, når den tid kommer.
Jeg er født og opvokset på Samsø, og jeg synes, det er en dejlig ø.
Jeg er gift med Bjarne Guldborg, og vi bor på en nedlagt landbrugsejendom lidt uden for Onsbjerg på vej mod Torup.
Jeg er uddannet Social- og sundhedshjælper, hvilket jeg blev i 2005. Jeg kører for hjemmeplejen i området Nord /Vest, og det er jeg rigtig glad for.
Det er meget vigtigt for os, at Nikolaj er glad hver dag han skal i skole, og at kan kommer glad hjem. Derfor var vi ikke i tvivl, da vi skulle vælge en skole til Nikolaj, for ud fra det vi havde hørt om Onsbjerg Lilleskole, så passede den helt perfekt til vores søn. Vi sætter stor pris på, at skolen har harmoni og tryghed, uanset hvor gammel du er. Der er tid til den enkelte elev, og der er aldrig et problem, som er så stort, at det ikke kan løses.


Charlotte Orluff, suppleant.

Jeg er 42 år og bor sammen med Brian Foged i Kolby. Sammen har vi Michelle, der går i mellemklassen. Vi er meget glade for Onsbjerg Lilleskole. Der er en god og hyggelig atmosfære hele vejen rundt blandt lærere, elever og forældre, som man møder, så snart man træder ind af døren. Lærerne er med til at sørge for at alle elever stortrives. Der bliver ikke set ned på nogen, hvis man ikke lige er god til et fag, eller hvis man ikke lige går i det nyeste modetøj - med andre ord- en total mobningsfri skole, hvor de større elever tager sig af de mindre. Grunden til at jeg meldte mig til bestyrelsesarbejdet, var for at være med til at bakke op om skolen og dens værdier og være med til at få indflydelse på den hverdag, som vores datter er så glad for.

Maria Løvaas, sekretær.